Rideferie/Bed & Breakfast

Tag på ferie i det smukke Thy på Lild Strand Rideferie og Bed & Breakfast

Lild strand Rideferie tilbyder hestehotel , hvor du kan tage din egen hest med på ferie og ride ud i den uberørte natur. Vi råder over 5 store bokse og gode folde med vand, og der er mulighed for at købe stråfoder.

Heste har været en del af familien på gården i årevis og heste har derfor været et naturligt omdrejningspunkt.

Passionen og livsstilen, der følger med at have heste, har givet ideen til dette fantastiske sted, som i særdeleshed egner sig til en rideferie.

Du kan ride direkte ud i Thys skønne natur på hesteryg, hvor du har mulighed for at opleve et rigt dyreliv og en storslået natur, hvor stranden er inden for 2,5 km.

Terrænet byder på utallige muligheder for spændende rideture, både for de øvede og mindre øvede. Her findes afmærkede ridestier, der fører rytterne gennem et varieret terræn af skov, klithede og strand.

Gården ligger kun 600m fra Rideruten Thy, med en velmarkeret ridesti, der strækker sig over 100 km.

Du kan bl.a. opleve Bulbjerg på hesteryg. Fuglelivet ved Bulbjerg er enestående, og Danmarks eneste fuglefjeld.  hvor albatrossens lillebror, mallemukken yngler.

På Bulbjerg finder du også bunkers fra 2. verdenskrig.

Tager du turen mod vest i Lild og Hjardemål Klitplantage rider du igennem Danmarks sidste vildmark i det totalfredede område med dets smukke flora og fauna. Her giver Rideruten Thy dig også mulighed for en lang smuk ridetur langs stranden ved Vigsø Bugt og ind i Nationalpark Thy.